Oplysninger om Kristian Vermund Jørgensgaard/Anna Kirstine Dahl
Kristian og Anna bor Odinsvej 21 Holstebro.
Ved besøg hos Vermund d. 31-1-1997, kunne snakken
næsten ingen ende tage. Selv ved kaffebordet gik
snakken livligt. Vermund har gjort en stor indsats
for at hjælpe med at finde alle Mørch's rødder i
Nees og omegn.
Kristian Vermund Jørgensgaard, daglig
kaldet Vermund, snakkede i slutningen af
1960'erne med Peder Jørgensgaard (Hansen)
om at slette navnet Hansen. Det kunne nemt
lade sig gøre nu, hvor både Peder og
Vermund havde været kendt i mere end 50 år
med efternavnet Jørgensgaard.
Ved samme lejlighed blev der spurgt til
slægtsnavnet Mørch. De blev enige om, at de
ligesågodt kunne droppe dette navn, da de
ellers havde ret lange efternavne.
Ved besøget hos Vermund og Anna 10/2-1997,
snakkede vi om, at det måske var muligt at
få navnet tilbage, hvis nogen ønskede det.
Vermund har ved udarbejdelsen af denne
slægts-efterforskning i Nees og omegn,
været en uvurderlig hjælp.